​Fornuftige priser

money (1)

Hurtig og nem leje​

good

Stort udvalg af trailere​

shipping-and-delivery

Spørgsmål & Svar om leje af biler

Hvor gammel skal man være for at leje bil hos jer ?

Minimum 18 år og med gyldigt dansk kørekort & sygesikringskort, vi accepterer ikke midlertidigt kørekort.

Må jeg køre til udlandet i jeres biler ?

Ja og nej, det kommer an på hvilken bil og hvilke lande. Ring og spørg . Husk at du selv skal afregne evt. vejafgifter, miljøzoner og miljøafgifter i de lande du skal til. Husk ved kørsel til Norge selv at oprette bilen i deres bompenge system, så klares betalingen automatisk over dit kreditkort.

Er der andre end mig selv der må køre bilen ?

Som udgangspunkt nej. Hvis udlejningen er igennem et firma må ansatte herfra køre bilen, hvis de har gyldigt kørekort.
Vi kan dog i særtilfælde skrive op til 2 chauffører på leje kontrakten hvis i skal på en længere tur.
Husk at det altid er chaufføren der er skrevet på kontrakten der bærer ansvaret for hvem der kører i bilen og hvad der sker med bilen.

Må jeg sætte en trailer efter jeres lejebil ?

Ja, men vær opmærksom på at mange af vores biler er store biler, det udløser ofte at chaufføren skal have trailerkørekort for at må køre med trailer efter vores lejebiler.

Må jeg køre med jord og haveaffald i jeres varevogne ?

Ja, hvis det er i lukkede poser eller i spande, det må ikke læsses direkte ind i bilen. Brug en trailer istedet.

Byggeaffald, murbrokker & Lign. skal også være i lukkede poser eller spande.

Bemærk at vores biler heller ikke må bruges til Kurerkørsel eller lign. kørsel for fremmed regning.

Må man ryge i jeres biler ?

Ja, men vi ser helst at du ikke gør det.

Er der vinterdæk på jeres biler ?

Som regel ja, næsten på dem alle, dog kan der være helårsdæk på visse af vores varevogne i stedet. Snekæder medfølger hvis du ønsker det, til kørsel i lande hvor det er lovkrav.

Hvad med autohjælp ?

Der er autohjælp på vores biler, men selvforskyldte hændelser så som , fejltankning, fastkørsel, brændstofudbringning osv. i den stil, er IKKE dækket af vores autohjælp

Hvad med skader på jeres biler ?

Når du får bilen udleveret anbefaler vi at du går en runde om bilen og evt. tager billeder af bilen, så er der ikke noget at være i tvivl om ved evt. tvister om skader.
Sørg for at få noget baggrund med på billedet så man kan se hvor og hvornår billedet er taget.

Hvad betyder selvrisiko ?

Selvrisiko er det beløb du selv skal betale i tilfælde af skader eller uheld med bilen.
Hos os er selvrisikoen på udlejningsbiler 5000kr, dvs. ved alle skader der måtte komme betaler du selv de første 5000kr af skadesbeløbet.
Beløber skaden sig til eksempelvis 2500kr, så betaler du kun de 2500kr, beløber skaden sig til 12.000kr, så betaler du selv de 5000kr, derefter overtager vores forsikring.


Andre spørgsmål ? - Ring til os.

Mvh Bugges

Interesseret i et uforpligtende tilbud på din bil- eller trailerleje?

​Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt med et gratis tilbud!

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​✰✰✰✰✰

​​Vurderet 4 / 5 stjerner på baggrund af mere end 39 anmeldelser på ​Facebook

Åbningstider

Mandag - Fredag     07:00 - 17:00

Lørdag - Søndag      08:00 - 12:00

​Firmainfo

Bugge's Bil- & Trailerudlejning

CVR: 31578280

kontaktinfo

Telefon: 98 149 149

E-mail: info@bugges.dk